Lige her på Stigsborg Havnefront skal der ligge et Børne- og Ungeunivers.
Selvom der endnu ikke er noget i jorden, er vi allerede i gang med at dokumentere processen, og de første optagelser er kommet i kassen her i dag. Det er vi lidt stolte af, og vi glæder os rigtigt meget til at vise flere optagelser fra dette fantastiske område.
Her er 7 fakta om Børne- og Ungeuniverset:
- Børne- og Ungeuniverset kommer til at rumme 1000 skoleelever, 100 børnehavebørn og 60 vuggestuebørn
- Ny daginstitution sikrer, at man fortsat kan opretholde pasningsgarantien i området
- Byggefeltets grundareal: 6.200 m² (+ udearealer i park)
- Byggeret etageareal: 15.600 m² (fordelt på 14.400 m² til skole og 1.200 m² til institution.)
- Børne- og Ungeuniversets udearealer kommer til at ligge i Stigsparken.
- Den nuværende Skansevejens Skole i Nørresundby flytter ind i det nye univers fra 2024.
- Det kommende Børne- og Ungeunivers skal fungere som en dynamo på Stigsborg Havnefront, et bydelshus, som både kan bruges af børn og unge, personale og lokalsamfundets forenings- og kulturliv. Børne- og Ungeuniverset vil dermed være medskaber af en levende bydel, hvor fællesskabet er i højsædet.