Stigsborg P/S tilbyder investorer en enestående mulighed for at købe sig ind i Stigsborg bydelen. Som bygherre og ejer af et byggefelt bliver du en del af et ansvarligt fællesskab, hvor vi sammen skaber investeringssikkerhed ved at udvikle både bygninger, byrum og infrastruktur i høj kvalitet. Vi ønsker at indgå i tæt partnerskab om byggeri og byudvikling frem for en traditionel køber-sælger-relation.
Du kan navigere rundt ved hjælp af:
Vi oplever stor interesse fra investorer for Aalborgs nye, ambitiøse bydel ved fjorden. Halvdelen af de op mod 200.000 etagemeter i etape 1 er allerede enten solgt eller reserverede. Køberne af de solgte byggefelter har været lokale investorer, pensionsselskaber og almene boligselskaber.
Ud af i alt 2000 boliger var der i starten af 2025 opført og taget 625 boliger i brug. Yderligere 515 var under opførelse – heraf 75 plejehjemsboliger. Huset Stigsborg med skole, børneinstitutioner og bydelshus tages også i brug 2025 og dagligvarebutikker forventes at følge i 2027.
De ledige byggefelter kan udnyttes til både boliger og erhverv, men forventningen er fortrinsvist boliger suppleret af udadvendte erhverv i stueetagen på de centrale placeringer.
Hvis du er nysgerrig på Stigsborg og dine investeringsmuligheder i området, vil vi meget gerne høre fra dig. Kontakt os her, hvis du vil være med til at præge fremtiden på Stigsborg.
Køb af byggeretter på Stigsborg er en fremtidssikret investering i Aalborgs nye, attraktive bydel ved fjorden. Her er der nærhed til Aalborgs centrum og adgang til alle de tilbud som får hverdagslivet til at hænge sammen for beboerne. Og så får man en stor naturpark som nærmeste nabo.
Bydelen udvikles og byggemodnes med udgangspunkt i udviklingsplan, kvalitetsprogrammer og rammelokalplan, som tilsammen er garanten for høj kvalitet i arkitektur og byrumsdesign. Inspirationen er den klassiske karréby i tegl i 2-6 etager – med skrå tage og reliefmurværk.
”Stigsborg Havnefront skaber sammenhæng i Aalborgs bymidte omkring fjorden. Bydelen giver optimale rammer for liv i byen, på og ved vandet, for bosætning, for erhvervsliv samt for at bruge og opleve områdets særlige karakteristika.”
Byggefelter og krav til arkitektur mm. er defineret af rammelokalplanen for etape 1. Af udviklingsplanen følger en forventet byggemulighed på de enkelte felter, som typisk ligger fra 5.000 til 13.400 m2. Den endelige byggeret fastlægges af Aalborg Kommune med en byggeretsgivende lokalplan.
Byggefelterne sælges som sokkelgrunde med tilhørende gårdrum og kantzoner mod de omgivende gader. Den grundlæggende byggemodning i form af forsyninger, veje, byrum, parkering mm. er der taget hånd om via Stigsborg P/S.
Cookiepolitik
Website by Dimension Design
Cookiepolitik
Website by Dimension Design
Du skal skifte til en moderne browser, før funktionerne på hjemmesiden virker.
Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:
Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.