Den nye bydel udvikles etapevis over en periode på forventeligt op mod 25 år. Byudviklingen rummer ca. 4.000 boliger på samlet set 400.000 etagemeter til 7.500 indbyggere. Boligerne vil primært være leje- og ejerboliger i 4-6 etager samt town houses/rækkehuse i 2-3 etager. Offentlige institutioner såsom skole, plejehjem og daginstitutioner samt kontorerhverv, daglig service, cafeer, butikker ol. vil også få plads i området.
Du kan læse om visionen og planerne for udvikling af Stigsborg her.
På hjemmesiden er planerne illustreret med videoer, fotos, visualiseringer, 3D modeller ol. Formålet med illustrationerne er at give et billede af de byrum, bygninger, stemninger og det byliv, vi arbejder med at skabe, med henblik på at virkeliggøre visioner og planer.
De konkrete løsninger er under stadig udvikling, og illustrationerne kan derfor i nogle tilfælde afvige væsentligt fra de kommende faktiske forhold. Hjemmesidens indhold skal læses og forstås med forbehold for dette. Vi forsøger løbende at opdatere indholdet til det nyeste materiale der foreligger.