Nu starter indflytningen i populære Stigsborg-boliger

I foråret flyttede de første beboere ind i boligerne i Stigsborg Have, og inden længe vil flere have adresse i det populære byggeri. 26. juni er indflytningen nemlig startet i anden etape af Stigsborg Have, der består af 122 lejelejligheder i forskellige størrelser.
default

Der er fortsat stor interesse for at flytte ind i den nye bydel Stigsborg. Det gælder ikke mindst boligerne i Stigsborg Have, der med den attraktive beliggenhed lige ned til Stigsparken er yderst populære. Nu står anden etape af Stigsborg Have klar til indflytning, og dermed kan endnu flere beboere flytte ind i de attraktive lejligheder.

A. Enggaard, der er totalentreprenør på Stigsborg Have, har således afleveret anden etape af Stigsborg Have til Lærernes Pension, der er bygherre på projektet. Anden etape består af 122 moderne boliger i varierende størrelse fra to til fire værelser og fra godt 51 til 125 kvadratmeter.

Det er glædeligt, at Stigsborg Have nu er så langt, at indflytningen i anden etape er i fuld gang. Efter flere års byggeforberedelser er det en stor milepæl at nå til indflytningen, og vi glæder os over, at området snart huser endnu flere beboere. Boligernes størrelser spænder bredt og er således velegnede til såvel enlige og ældre som børnefamilier og studerende, lyder det fra Anton Hessellund, direktør i Stigsborg P/S.

Noget af det særlige ved anden etape af Stigsborg Have er, at byggeriet i stueetagen er udstyret med fire gæsteboliger, der bliver fuldt møbleret, og som kan lejes i tilfælde af overnattende gæster.

– Det er ret unikt, at beboerne i Stigsborg Have har mulighed for at leje en gæstebolig til overnattende gæster. Det er eksempelvis en stor fordel for beboere i de mindre lejligheder, som måske ikke har en ekstra seng til overnattende venner eller familiemedlemmer, siger Henrik Walther Mogensen, ejendomsdirektør i Lærernes Pension.

Udover de mange faciliteter i området såsom Stigsparken, Parkpromenaden, Limfjorden samt Børne- og Ungeuniverset, er der også faciliteter i Stigsborg Haves eget gårdrum. Det gælder blandt andet udendørs træningsområde, legeplads, orangeri og fælles tagterrasser. Derudover har lejere adgang til aflåst cykelskur samt barnevognsrum, så vognen kan placeres i læ for regn og sne.

Læs mere om Stigsborg Have her.

Skriv dig op til
vores nyhedsbrev

Denne browser understøttes ikke længere

Du skal skifte til en moderne browser, før funktionerne på hjemmesiden virker.

Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:

Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.