Stort boligbyggeri på Stigsborg byder velkommen til de første beboere

Udviklingen på Stigsborg skrider hastigt fremad, og nu har endnu et stort byggeri nået en vigtig milepæl. Opførelsen af 91 ejerboliger på Havnebryggen står nemlig klar til indflytning og tog den 1. september imod de første beboere.
Havnebryggen

Omdannelsen af Stigsborg er i fuld gang, og nu er der sat flueben ud for første etape af en af bydelens største og mest centrale bygninger. Opførelsen af 91 ejerboliger på Havnebryggen i Nørresundby står nemlig klar til indflytning og bød torsdag den 1. september de første beboere indenfor.

Vi er rigtig glade for at kunne overdrage nøglerne til de første beboere på Havnebryggen, som har en fantastisk beliggenhed lige ned til Limfjorden og med udsigt over Aalborgs flotte havnefront. Indflytningen markerer en vigtig milepæl for udviklingen af Stigsborg, og vi glæder os således over, at de første ejere nu får glæde af bydelens attraktive placering og mange faciliteter, siger Anton Hessellund, direktør i byudviklingsselskabet Stigsborg P/S, der er ejet af Aalborg Kommune, PFA Pension og A. Enggaard.

 I opførelsen af Havnebryggen er der lagt vægt på at sikre en blandet beboergruppe, og derfor er lejlighederne opført i størrelserne 55 til 155 kvadratmeter, således der er plads til alle lige fra seniorer og enlige til børnefamilier og yngre par. Samtidig er der mulighed for at leje en gæstebolig, hvis behovet for en ekstra seng opstår.

–  Havnebryggen er et særdeles attraktivt område for en blandet befolkningsgruppe, som alle ønsker at bo i nærheden af natur, vand, indkøb og den kommende folkeskole, som opføres på Stigsborg. Her skal der være plads til alle og til at dyrke fællesskabet, siger Anton Hessellund, der også løfter sløret for boligsalget:

Salget af ejerboligerne i første etape har været tilfredsstillende, og vi oplevet fortsat en stor interesse fra alle aldersgrupper.

Fællesskab i centrum

Centralt mellem lejlighedsbygningerne opføres Kanthusene, der bliver et fælles opholdsrum for beboerne med blandt andet hyggelige loungeområder, fælles køkken og spiseområder. I Kanthusene kan man både mødes med andre beboere over en kop kaffe, eller man kan medbringe sin bærbar på en hjemmearbejdsdag, hvis man har behov for at komme ud af lejligheden, men samtidig være tæt på hjemmet.

Boligbyggeriet på Havnebryggen udgør første etape i et større byggeri, der opføres af PFA Pension og A. Enggaard over en årrække. De to parter har sammen købt byggefelterne B6 og B8 på Stigsborg og har planer om at bygge i alt 156 boliger.

Anden etape af byggeriet, der omhandler opførelsen af de resterende 65 boliger, forventes at stå færdigt i første halvår af 2024, og salget af lejlighederne er netop skudt i gang.

Skriv dig op til
vores nyhedsbrev

Denne browser understøttes ikke længere

Du skal skifte til en moderne browser, før funktionerne på hjemmesiden virker.

Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:

Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.