Hvad skal der ske?
Et større anlægsarbejde på Stigsborg Brygge er netop påbegyndt. På strækningen skal der etableres kørebaner, cykelstier, fortove og grønne arealer. Samtidigt skal der etableres og omlægges en større del ledninger. Ledningsarbejdet udføres som det første.
Der skal også lægges en ny vandledning, som blandt andet skal forsyne den nye skoles sprinkleranlæg samt diverse kloakledninger og vejafvanding.
Derudover skal der flyttes og lægges nye el-, fiber-, belysningsledninger med mere til de nye fortove og sættes nye belysningsmaster samt plantes vejtræer.
Hvornår?
Anlægsperioden løber fra sidste halvdel af september 2024 til cirka medio maj 2025 for alle arbejder.
I anlægsperioden er det nødvendigt at flytte biltrafikken, da den offentlige del af Stigsborg Brygge er helt spærret i perioden. Der vil blive skiltet med midlertidige gule tavler i hver af de to kryds på Engvej med anvisning om, hvilken vej der skal benyttes.
Midlertidig adgang
På Aalborg Kommunes
hjemmeside kan du følge med i anlægsarbejdet på Stigsborg Brygge. Her kan du også finde kort over, hvor bilister, cyklister og gående kan færdes i anlægsperioden.
Følg med i anlægsarbejdet på Stigsborg Brygge
her.