Stigsborg byder på de perfekte rammer til virksomheder indenfor mange brancher lige fra butikker, service og restauration til kontorer og små kreative start-up erhverv. Her finder du både erhvervslejemål med fjordudsigt og centrale beliggenheder i et attraktivt bymiljø med gode parkeringsforhold, bybusforbindelse og store lokale kundestrømme til fods og på cykel.
Type: Restaurant, cafe, isbutik ol.
Lejemål størrelser: 85 -267 m2.
Særligt potentiale: Sydvendt beliggenhed ved Fjordpladsen og en kommende bro over fjorden til Aalborg C. Gode muligheder for udeservering.
Type: Butikker og service, der understøtter familie- og fritidsliv, fx galleri, outdoor, bedemand
Lejemål størrelser: Ukendt, der forventes opført i alt ca. 500 m2 erhvervsareal.
Særligt potentiale: Beliggenhed som nabo til Huset Stigsborg med idrætshal, fritidsliv ol.
Type: Butikker, service og mødesteder, herunder fx café, takeaway ol.
Lejemål størrelser: Ukendt, der forventes opført i alt ca. 800 m2 erhvervsareal.
Særligt potentiale: Beliggenhed i bydelens hjerte, nabo til dagligvarebutikker, skole, bydelshus mm.
Type: Dagligvarebutikker og mødesteder – herunder Meny, Netto, takeaway, café ol.
Lejemål størrelser: 134-195 m2
Særligt potentiale: Beliggenhed i bydelens hjerte, nabo til dagligvarebutikker, skole, bydelshus mm. Gode sydvendte lejemål med mulighed for udeservering ved bytorvet.
I Huset finder du en firesporet folkeskole med op til 1000 elever fra 0.-10. klasse. Det rummer desuden DUS/SFO, børnehave med plads til 100 børn og vuggestue med plads til 60 børn.
Huset fungerer også som bydelshus og ramme om fritidslivet med idrætshal, multisale, folkekøkken, fitness mm.
Type: Butikker og service til dagliglivets behov, herunder takeaway, apotek, gaver, blomster, bank, café, familierestaurant ol.
Lejemål størrelser: 198-596 m2
Særligt potentiale: Beliggenhed i bydelens hjerte, nabo til dagligvarebutikker, skole, bydelshus mm. Gode sydvendte lejemål med mulighed for udeservering ved skoletorvet.
Type: Boliger med mulighed for erhverv fx wellness, frisør, kontor ol.
Lejemål størrelser: 39-161 m2 inkl. boligareal
Særligt potentiale: Beliggenhed ved parkpromenaden, velegnet til enkeltmandsvirksomheder.
Type: Café, isbutik ol.
Lejemål størrelser: Ikke ledigt, huser pt. administration for ES Byg.
Særligt potentiale: Mulighed for udeservering på Henning Jensens Plads.
Type: Butikker og service på vejen hjem, fx cafe, bar, take away, gaver, frisør, systue mm.
Lejemål størrelser: 59-415 m2
Særligt potentiale: Mobilitetshus med gode parkeringsmuligheder. Mulighed for udeserveringssatellit med udsigt på taget.
I mobilitetshuset finder du – ud over 594 p-pladser til biler – også ladestandere til elbiler, delebil, pakkebokse, bytteby, cykelparkering, cykelpusleplads, mikromobilitet og på toppen en udsigsplatform med panoramaudsigt over Aalborg og Nørresundby.
Type: Butikker og service på vejen hjem, herunder personlig pleje og sundhedstilbud. Fx optiker, hørecenter, helse mm.
Lejemål størrelser: Ukendt, der forventes opført i alt ca. 6-700 m2 erhvervsareal.
Særligt potentiale: Nærhed til mobilitetshus med gode parkeringsmuligheder.
Plejehjem med 75 boliger og dertilhørende serviceareal, som sammen med 56 familieboliger danner rammerne om et aldersintegreret boligmiljø. Der er hovedadgang og fælleslokaler mod Stigsborg Bygade.
Du kan navigere rundt ved hjælp af:
Stigsborg skal være en bydel, der lever i sig selv, hvor alle de nære daglige behov i princippet kan dækkes lokalt. I bydelens hjerte finder du Huset Stigsborg med skole, børnehave, vuggestue og bydelshus. Og som umiddelbar nabo hertil forventer vi at kunne åbne to dagligvarebutikker i form af Meny og Netto. Dermed er de store ankerfunktioner på plads.
Tanken er at de mange attraktive erhvervslejemål i stueetagerne langs Stigsborg Bygade, Fjordpladsen mv. skal fuldende oplevelsen af et rigt lokalt hverdagsliv med funktioner som caféer, restaurant, specialbutikker, bank, apotek, sundhedstilbud mv.
Hvis du er nysgerrig på Stigsborg erhvervslejemål, så kontakt os – så kan vi sammen kigge på mulighederne.
Der er god synergi mellem det rige hverdagsliv for beboerne og den sunde forretning for dig som erhvervsdrivende. For begge dele er der et vigtigt samspil mellem velbeliggende erhvervslejemål, gennemtænkt infrastruktur og kvalitetsrige byrum, hvor livet kan folde sig ud.
Stigsborg Bygade, bytorvet og Fjordpladsen er indrettet som grønne byrum med god plads til gående og cyklister, bænke ol. til ophold samt mulighed for udeservering og gadevarer.
Præcis ved “bydelens hjerte” finder du også bybussens stoppested og mobilitetshuset, med gratis korttidsparkering i stueetagen. På sigt bliver cykel- og gangbroen over fjorden en ”gamechanger”, der knytter Stigsborg endnu tættere på Aalborg C.
Stigsborg Havnefront skaber sammenhæng i Aalborgs bymidte omkring fjorden. Bydelen giver optimale rammer for liv i byen, på og ved vandet, for bosætning, for erhvervsliv samt for at bruge og opleve områdets særlige karakteristika.
Stigsborg har de perfekte rammer til lokale iværksættere, små erhvervsdrivende, virksomheder og selvstændige, der ser muligheder i at være en del af et fællesskab, hvor nytænkning af koncepter går hånd i hånd med skabelsen af kommercielt bæredygtige forretninger.
Går du eksempelvis med tanker om udvikling af oplevelsesøkonomisk virksomhed, deleøkonomiske koncepter eller hybridkoncepter, der kombinerer oplevelser på tværs af brands og brancher – butik/café, butik/værksted mm. Så er det måske på Stigsborg dine drømme kan virkeliggøres!
Cookiepolitik
Website by Dimension Design
Cookiepolitik
Website by Dimension Design
Du skal skifte til en moderne browser, før funktionerne på hjemmesiden virker.
Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:
Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.