
Klassisk arkitektur med et twist
På Stigsborg har vi genoptaget nogle af byens klassiske dyder i den måde, vi bygger på. Det handler om, at bydelen som hovedindtryk bliver en ”teglby” med stor detaljeringsgrad i arkitekturen i stueetagen og en tydelige markering af taget. Det er noget af det, der gør, at vi som mennesker oplever, at det klassiske brokvarter er et rart bymiljø.
Det lille twist handler dels om, at det selvfølgelig er moderne huse vi bygger, hvor der lægges vægt på bokvalitet og variation i de muligheder, byen tilbyder dig.
Det handler også om at give naturen og bylivet meget mere plads mellem husene – blandt andet ved, at alle bygninger omgives af kantzoner, hvor der er plads til små forhaver til de nederste boliger. Læs mere i kvalitetsprogram for byggeri.